Uddybning om værdier og menneskesyn

Hvad mener jeg med at blive bedre til at lytte indad og udad? Og hvad mener jeg med at se helheder, for bedre at kunne vælge hvilke konkrete indgange til udvikling man vil satse på ?

Enkeltpersoners styrker og vanskeligheder præger de sociale og arbejdsmæssige sammenhænge de lever i, og omvendt.
De organisationer og institutioner vi færdes i, påvirker os på godt og ondt, ligesom både de grundlæggende og de aktuelle samfundsforhold, påvirker både institutioner og enkeltpersoner.
Økonomiske og politiske forhold spejler sig ned i det enkelte menneskes muligheder og selvopfattelse, ja endda helt ind i kroppenes spændingsbalancer.
Omvendt er enkeltpersoners handlinger og initiativer er med til at forme relationer, den sociale kultur, institutioner og organisationer.

Kunsten i rådgivning og konsultation er at finde ud af hvor i disse sammenhænge man skal forsøge at påvirke og at skabe forandring.
Er der brug for:
- bedre kundekontakt og synliggørelse udadtil ?
- indsigt i gruppedynamik og ledelsesfunktioner ?
- supervision ?
- træning i samspil og kommunikation ?
- personlig reflektion og selvudvikling ?
- formulering af visioner og retning ?

Ligegyldigt hvem jeg arbejder sammen med, er jeg altid optaget af at hjælpe mennesker til at komme i en mere klar og kropsforankret kontakt med hvad det egentlig er de vil, hvad det er som er vigtigt for dem, - både lige nu og på længere sigt. Jo mere klar man er indadtil jo enklere er det at udtrykke sig præcist til andre om hvad man vil!

Jeg søger altid at få skabt så klar en arbejdskontrakt som muligt, uanset om den nu handler om faglig støtte, om personlig supervision, om konfliktløsning og samarbejde eller om personlig udvikling eller noget helt femte.

Det vil altid være mit oplæg at støtte mennesker i at mærke indad, i at rette opmærksomheden på hvad deres krop og indre liv fortæller dem.
Jeg går efter det som mennesker faktisk er, føler, tænker og drømmer om, og ikke efter hvad mennesker synes de burde være og gøre.
Det er min erfaring gennem mange år, at både mennesker og arbejdspladser har langsigtet gavn af at få indsigt i deres egenart og væsen. Det er det bedste udgangspunkt for en klar kommunikation og et klart sampil med omverdenen.
På samme måde er jeg ligeså optaget af at mennesker bliver opmærksomme på hvem de er sammen med, i hvilken sammenhæng, socialt og organisatorisk de befinder sig. Og i at se, høre og forholde sig til den ydre virkelighed.
Ligesom man må være åben og lyttende overfor hvad man selv vil, må man også være lyttende, undersøgende og interesseret i hvem man er sammen med, i hvor de andre er, og i hvilken gruppe og organisation man befinder sig i.
Det hjælper ikke at drømme om, hvordan andre burde være, men om at se på og interessere sig for hvordan de faktisk er. Det gælder om at lytte - også til det som ligger mellem linierne - det nonverbale - og at spørge og undersøge.

At øge vågenheden og opmærksomheden indad i sig selv, og at øge vågenheden og skærpe sanserne, når det gælder bedre at se og høre sin omverden - for så at finde ud af hvad man stiller op, hvordan man nu skal forstå det hele og hvilke redskaber man så får brug for - det kunne illustreres i en lille enkel trekantsmodel:

Søren Kierkegaard er ofte citeret for at have sagt, at man kun kan hjælpe andre mennesker, hvis man møder dem der hvor de er.

Det tror vi er rigtigt, ikke kun når det gælder at hjælpe andre, men også når det gælder at omgås dem og at samarbejde med dem.
Samme Kierkegaard har iøvrigt sagt, at man kun kan hjælpe sig selv, eller samarbejde ordentligt med sig selv, hvis man møder sig selv der hvor man er. Mennesket er frit til at vælge sig selv siger han, men når det kommer til stykket er det eneste man for alvor kan vælge netop sig selv, den man er, eller med vores ord: det man er, det man kan mærke.

At lytte indad og at lytte udad, og så dels at udtrykke sig så klart som muligt, og dels navigere så godt man kan - kunne jeg sammenfatte det til.

Så er jeg eksistensialist og humanist ?
Jo, det er jeg nok.
Jeg er kommet af en familie med en stort set positiv tro på at mennesker af væsen er aktive og foretagsomme, og helst vil noget godt, at mennesker af natur er positive. Selvom jeg da har fået en passende portion af: opfør dig nu ordentligt ! - ellers !
Jeg er også klart præget af den humanistiske psykologi og den tro på det menneskelige potentiale, som har præget såvel dele af psykologien, som nyere human ressource tænkning.
Buber, Rogers, Maslow ... er blandt mine vigtige faglige inspirationskilder.

Men det gør nu ikke, at jeg tror at livet er en lyserød affære, at alle mennesker bare er søde i bund og grund, eller at blot vi snakker sammen om tingene, så går det hele godt og smertefrit.
Langt de fleste mennesker har udover deres ressourcer og ønsker om et godt liv, også vanskelige sider og skygger indeni: sårethed, fordømmelse, oplevelser af tab og mindreværd, af at blive misforstået etc. og stridhed.
Ganske mange institutioner og organisationer rummer sære paradokser og strukturer, som egentlig skaber flere problemer end de løser.
Og vores samfunds politiske og økonomiske opbygning er bestemt ikke noget, som kun skaber livskvalitet og lighed for alle, men også forhold som skaber ulighed, kamp om at komme til på andres bekostning, rævekager og udnyttelse af andre på forskellig vis.
Hverken den menneskelige psyke eller de sociale omgangsformer og institutioner er uden torne og urimeligheder. Så livet er bestemt ingen dans på roser, heller ikke i lille fredelige Danmark.

Stadigvæk mener jeg dog, at vi alle kan arbejde for bedre vilkår for os selv og andre, hvis vi øver os i at lytte indad og at lytte udad, og så at navigere så godt vi kan.
Et godt liv handler ikke så meget om hvordan man har det, men mere om hvordan man tar det - sagde Piet Hein engang.
Menneskelivet er ikke uden smerter, urimeligheder, tab og konflikt, kunne vi brodere videre, men det gør en forskel hvis man øver sig i at navigere med åbne sanser indadtil, åbne øjne udadtil og såvidt muligt sammen med andre i det.
Mennesker kan tåle ufatteligt meget, hvis de tør dele det med andre, og mennesker kan udrette ganske meget når de finder sammen om det.


At tænke i flere etager, og at vælge hvor man vil tage fat

Her er det at dette at tænke i helheder, og at lære at se og forstå mulighederne i forskellige tilgange kan være en hjælp.
Som jeg har været inde på, har jeg erfaring for at det er hjælpsomt hvis man kan tænke i en række forskellige niveauer eller etager, hvis man vil kunne håndtere sine egne og andres vanskeligheder og udviklingsmuligheder.
Samfundsforhold, organisationsstukturer, gruppedynamiske lovmæssigheder, relations og kommunikationsmønstre, og det enkelte menneskes personlighedsstruktur er sådanne forskellige niveauer, eller forskellige forståelses og forklaringsmodeller som kan noget forskelligt, og som tilsammen kan hjælpe en til at finde ud af, hvor man skal tage fat.

Enkeltpersoners styrker og vanskeligheder præger de sociale og arbejdsmæssige sammenhænge de lever i, og omvendt.
De organisationer og institutioner vi færdes i, påvirker os på godt og ondt, ligesom både de grundlæggende og de aktuelle samfundsforhold, påvirker både institutioner og enkeltpersoner.
Økonomiske og politiske forhold spejler sig ned i det enkelte menneskes muligheder og selvopfattelse, ja endda helt ind i kroppenes spændingsbalancer, og enkeltpersoners handlinger og initiativer er med til at forme omgangsformer, institutioner og organisationer.

Samtidig er det ofte sådan at mellemmenneskelige vanskeligheder, problemstillinger og udviklingsområder har deres primære rødder i en bestemt etage, selvom de måske spejler sig eller kommer til udtryk på en eller flere andre etager.
Hvis den primære grund til at mennesker småskændes og konflikter indbyrdes er at de er anbragt i en uhensigtsmæssig organisationsstruktur, eller måske i en problemfyldt gruppedynamik, ja så hjælper det ikke ret langt at øve sig i at kommunikere med hinanden. Man må have fat der hvor skoen trykker.
Omvendt kan organisationsudviklingsmodeller ikke “løse” alvorlige problemer med at høre hinanden, personlige værdimodsætninger eller indre psykologiske dilemmaer og konflikter.
Udfra denne tankegang bliver det altså ret afgørende at man vælger forståelsesmodel og handlingstilgang som passer til det niveau man vil have fat i.

Kunsten i rådgivning og konsultation er at finde ud af, hvor i disse sammenhænge man skal forsøge at påvirke, at skabe forandring:
Er der brug for bedre kundekontakt og synliggørelse udadtil ? Eller for indsigt i gruppedynamik og ledelsesfunktioner ? Eller for supervision, eller for træning i samspil og kommunikation ? Eller for personlig reflektion og selvudvikling ?
Hvor ligger hunden begravet, eller hvor vælger man at tage fat ?

Lennart og jeghar beskrevet denne model med de forskellige forståelsesniveauer og forskellige metodiske tilgange i “Hvor ligger hunden begravet” ?
- denne tekst ligger andetsteds på hjemmesiden, så du kan klikke derover hvis du er blevet mere nysgerrig.


Med venlig Hilsen
Ellen Ollars

Ollars Consult I/S|Nørremøllevej 25A|DK-8800 Viborg|Tel +45 8661 5260