Midt i livet - udvikling og livsperspektiv

Livsfaser og overgange

Hver aldersfase har sine værdier, temaer, vanskeligheder og ikke mindst muligheder.
Det enkelte menneskes livsforløb påvirkes selvfølgelig også af den individuelle serie af begivenheder som man opsøger og udsættes for, og af hvordan mennesket i netop sin tid og subkultur møder og bearbejder disse begivenheder.

I starten af 40’erne er der mange som begynder at revurdere og gøre op: - var det dette jeg ville ? - er retningen og livet rigtigt for mig ? - er jeg tilfreds med mit samliv ?
Omkring de 50 år, hvor der er gået endnu en række år, og hvor man må erkende at antallet af arbejdsaktive år nu er mere begrænset, opleves de eksistensielle spørgsmål ofte som: er der noget andet jeg vil nå ?, hvad er det vigtigste for mig at bruge resten af min aktive energi på ?
Er man fyldt 50 er man nået over midten af sit liv. Man er nu faktisk midaldrende, selvom man måske ikke lige selv er parat til at anvende dette ord, – man er bestemt ikke ung længere, men heller ikke rigtig gammel endnu, – heraf de ovenstående spørgsmål.

Årene mellem 50 og 60 beskrives af mange som nogle af de mest produktive. Man har nået at indsamle megen erfaring, man er veletableret og man har stadig mange kræfter. Mellem 50 og 60 er årene hvor man kan fordybe sig, udvikle nye kvaliteter og indsigter, men også de år hvor man kan gå i stå eller danse på kanten af udbrændthed, – eller føle sig truet af de næste generationer.

Efter de 60 år, eller i årene mellem 60 og 70, møder de fleste hvad nogle kalder pensioneringskrisen, idet man står overfor at afgøre hvor længe og hvor meget man vil blive ved med at arbejde.
60 er den alder hvor man kan søge efterløn og ved 70 er man i de fleste erhverv tvunget til at afslutte en fastansættelse. Afgrænsningen af hvornår pensionering finder sted, eller ihvertfald en radikal revurdering af hvormeget man vil arbejde, er i bevægelse og under megen debat i disse år. Senioratet er et nyt begreb som afspejler denne debat, som har både en personlig side og en samfundsmæssig side.
Efter pensionering, eller en tilsvarende reduktion af arbejdsmængden, er der stadig mange som har en række forholdsvis aktive år foran sig.

Focus på årene mellem 48 og 56

Dette kursus henvender sig til mennesker midt i livet, til mennesker fra omkring de 50 og videre frem. Vi har valgt at sætte en nedre aldersgrænse ved 48 år, udfra en tanke om at man skal være heromkring for at opleve sig som tæt på, eller værende i denne livsfase, at være eller at nærme sig at være midaldrende.
At være midt i livet / midaldrende strækker sig altså efter vores afgrænsning fra de 48 og opad. Vi har ikke sat en øvre aldersgrænse, men tænker dog selv at vi med kursustitlen: “Midt i livet - udvikling og livsperspektiv” nok mest henvender os til mennesker mellem 48 og midt i 60érne.

Arbejdsliv og andre aktiviteter

I vores kulturkreds lægges der megen vægt på om man er I gang med et arbejde, og på hvordan dette opleves. En stor del af vor identitet er I dag hæftet op på hvilket arbejde vi bestrider.
For den midaldrende melder der sig adskillige afgørende spørgsmål:
Kan jeg følge med ?
Er jeg tilfreds med min karriere ?
Hvordan vil jeg prioritere min arbejds energi ?
Findes der senior positioner indenfor mit erhverv ?
Hvor længe vil jeg arbejde ?

Mennesker er foretagsomme ! Hvilke aktiviteter (fritidsinteresser / arbejde ?) kan og vil man dyrke når den egentlige arbejdskarriere er afsluttet ?
Fritidsinteresser fremhæves ofte som den vigtigste forudsætning for en god 3. alder.

Givet er det at kroppen langsomt kan mindre og mindre, jo ældre man bliver.
I dag synes tendensen ganske vist billedligt talt at være at ”de grå pantre” og de rige pensionister går på bjergvandring og køber motorcykler. Perspektivet er interessant. Det gør op med tidligere tiders “passende” adfærd for ældre, hvilket må siges at være positivt, men er måske også en håbløs protest mod aldringens ubønhørlige fremadskriden ?
Uanset tidsånden, og uanset at forskningen I dag stiller midler som kan “forsinke” aldringsprocessen i udsigt, er der en række centrale spørgsmål at forholde sig til for mennesker mellem 48 og 65:
Hvordan vil vi bruge vores sidste 10, 20 eller måske 25 aktive år ?
Hvor længe vil vi arbejde ? Eller arbejde i fuldt omfang ?
Hvor længe forventer vi at bevare førligheden ?
Skal vi gøre noget nu for at bevare et godt helbred og førlighed ?
Passer vores økonomi og bolig til vores alder ? Nu, og om 10 år ?
Og om 20 år ?
Økonomi og boligforhold er under alle omstændigheder afgørende rammer, - også når vi bliver ældre.
Hvordan vil vi bo i vores sidste år ?
Hvordan kan vi forvente og forsøge at tilrettelægge vores sociale liv, vores liv sammen med andre ?
Hvilke grundlæggende værdier ligger bagved en forholden sig til alle disse spørgsmål ?

Det er spørgsmål som disse jeg vil belyse og fremforalt drøfte i jævnaldrende selskab på dette kursus.
Hensigten med kurset er at bibringe mere klarhed: jo mere klarhed, jo større mulighed for at vælge selv, og for at få den indflydelse vi nu kan på resten af livet.

En af de grundlæggende modeller jeg vil tage udgangspunkt i på kurset er en slags livslinie-model.
Hvordan ser mine seneste livsfaser ud ?, hvor er jeg nu ? og hvad kan forudsiges om mine næste 10, 20, 25 og evt. flere år.
Denne oversigt kunne man selvfølgelig lave selv.
Det kurset kan tilbyde er en model og fremforalt muligheden for tid til at reflektere over disse spørgsmål, og ikke mindst muligheden for at vende og drøfte de tanker man gør sig i selskab med jævnaldrende.

Jeg vil selvsagt forsøge at se den enkeltes livsforløb og fremtidsudsigter i lyset af de generelle aldringsmodeller som foreligger.
I den forbindelse vil jeg forvente at det kan se ganske forskelligt ud at være henholdsvis i starten af den midaldrenes overgang: altså ca. 48 - 52 år, evt. at være midt i en kraftig værdi og revisionskrise, at være i slutningen af 50’erne eller omkring 60, og måske i fuld gang med at forberede pensionering og endelig omkring de 65 - 70, og allerede primært I gang med livet efter arbejde.

Alderdomsmodeller

Hvilke modeller har vi som enkeltpersoner for hvordan de forskellige aldersfaser kan udfyldes ? Hvordan har vi set - på godt og ondt - forældre, ældre bekendte eller andre blive ældre. Hvilke billeder på at blive ældre bær vi med andre ord på ? Dur de som modeller for os ?
Det kan være gavnligt at kaste et blik både på de forbilleder og de modbilleder man måtte have samlet sig på dette område.
Såvel forbilleder som modbilleder kan give inspiration, ligesom de naturligvis kan skræmme eller sætte negative forventninger på andre måder.

“Almindelig” aldersbestemt altruisme - og / eller spirituel udvikling

Et særligt kapitel i historien om at blive ældre handler om balancen mellem personlige eller i bredeste forstand “egoistiske” mål og værdier på den ene side, og mere selvforglemmende altruistiske mål på den anden side.

Det er ganske almindeligt at mennesker som bliver ældre, og som kan se tilbage på hvad de har fået udrettet selv, stille og roligt begynder at tænke bredere og stadig mere på andre og verden omkring sig.
Man kunne kalde det en “almindelig” aldersbestemt altruisme (= næstekærlighed), når man begynder at tænke ligeså meget eller mere på sine børns og børnebørns vilkår og fremtidsmuligheder end på opfyldelsen af egne personlige mål.
Dette er i en vis forstand at overskride sit eget jeg, eller sit eget egos mål, altså en form for naturlig og jordbunden jeg-trancendens eller selv-overskridelse.

Det er min erfaring at en del som nærmer sig eller er i senior-alderen ( 55 - 75 ) bliver stadig mere optaget af at give deres erfaringer videre, og mere optaget af at tage et bredere ansvar for verden omkring sig.
På det helt enkle, men stadig ganske væsentlige plan kan det handle om at ville give sine børn og børnebørn noget af sin tid og energi.
Mange engagerer sig lokalpolitisk eller i foreninger, andre bevæger sig over i vejleder eller mentor-roller.
Og stadig flere begynder, eller intensiverer et bevidst arbejde med, eller søgning efter menig på andre niveauer end det helt personlige, - åbner mere til en form for religiøsitet eller selvudvikling, giver sig til at meditere etc.
Andre igen søger en udvidet forståelse for sammenhæng ved at forske i familie og slægtsrødder.

Et tre-dages kursus: Midt i livet – udvikling og livsperspektiv

Lennart og jeg har udviklet et kursuskoncept, hvor man på 3 dage bliver præsenteret for en række af de ovenstående temaer, får lejlighed til at fordybe sig i sit eget personlige livsperspektiv og endelig får lejlighed til at drøfte disse ting i godt selskab, med andre som er optaget af de samme spørgsmål.
Jeg har gode erfaringer med at par deltager sammen på kursus.

Velkommen på kursus !

Ellen Ollars

Midt i livet - udvikling og livsperspektiv afholdes som et åbent kursus, men kan også bestilles efter nærmere aftale af organisationer eller allerede eksisterende netværk eller grupper.


Aftale om et bestilt kursus
& øvrige oplysninger kan indhentes hos:
Ellen Ollars Ollars Consult I/S
Gerdsvej 14 8800 Viborg Tlf: 86615260 e-mail: ollarsconsult@ollars.dk


Ollars Consult I/S|Nørremøllevej 25A|DK-8800 Viborg|Tel +45 8661 5260